Gå til firmasiden
genauandmore.com

Senior Regulatorisk Projektleder til GMP regulerede miljøer

Har du lyst til at arbejde med projektledelse, kvalitetsstyring, risikovurderinger, compliance og regulatoriske krav fra EU og FDA, CE-mærkning og godkendelse af medicinsk udstyr for vores kunder indenfor life science-industrien, så de kan levere medicinsk udstyr i rette kvalitet og være inspektionsparate?

Vi søger en senior projektleder, som kan rådgive og supportere vores kunder i regulatoriske anliggender vedr. medicinsk udstyr. Genau & More er certificeret i DS/EN ISO/IEC 27001:2017 og DS/EN ISO/IEC 9001:2015 og har bl.a. opgaver inden for projektledelse, validering, quality & compliance og træning i GMP mm.

Din baggrund

Du har formodentligt en BSc./MSc. i IT, Automatik, Elektronik, Sundhedsteknologi eller lignende. Du har minimum 5 års praktisk erfaring med projektledelse, kvalitetsledelse, godkendelse af medicinsk udstyr og/eller udstyr/processer i GMP-regulerede miljøer.

Du har gerne hands-on-erfaring med et eller flere af følgende; 21CFR part 820, EU MDD/MDR, godkendelse og CE-mærkning af medicinsk udstyr samt standarderne 13485/14971/9001, Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse i kvalificering og validering.

 

Dit værdisæt

Det er ikke kun din baggrund og dine erfaringer, der er vigtige for os.

Det er ligeså vigtigt, at du har et værdisæt, der matcher vores, da vi går op i kvaliteten af alle aspekter af vores arbejde samtidig med at det menneskelige fokus spiller en stor rolle for os både internt som kollega og eksternt som konsulent.

Det er vigtigt, at

  • du er passioneret og dedikeret og går til enhver opgave med stor præcision
  • du sætter en ære i at gøre dig umage for altid at levere den højeste kvalitet og service
  • du er god til at sætte dig ind i kundens situation og du forstår kundens behov
  • du går til enhver opgave med en holistisk tilgang og for at skabe mest mulig værdi for projektet og kunden
  • du udfordrer, hvis det er nødvendigt for at løse opgaven bedst muligt
  • du holder, hvad du lover
  • du som projektleder har en proven track record på leverancer inden for kvalitet, tid og økonomi
  • du er god til at planlægge dit arbejde og din dag i samarbejde med kunder og kolleger

 

Arbejdssted

Du tilknyttes vores kontor på Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N men dit primære arbejdssted vil være hos vores klienter, hvilket hovedsageligt hvilket hovedsageligt er i Storkøbenhavn.

 

Vil du med på holdet?

Eller ønsker du at vide mere om stillingen, vores services og fællesskabet i Genau & More, så kontakt 

Konsulent og Manager, IT & Automation - Simon Bagger
+45 29100925 / sba@genauandmore.com.
Vi glæder os til at møde dig!

Download PDF

Gode grunde til at blive en del af Genau-teamet

  • Du kommer til at arbejde i teams med nogle af branchens mest erfarne seniorer 
  • Du får spændende projekter på forskellige sites og ved forskellige klienter 
  • Du får løbende efteruddannelse og træning 
  • Du bliver en del af et unikt konsulentteam, der prioriterer fællesskabet 
  • Du bliver en del af et team, som er drevet af at gøre en forskel, og hvor høj faglighed, høj kvalitet og langvarige relationer vejer tungt 
  • Du bliver en vigtig del af en nytænkende, dynamisk virksomhed med en flad organisation og korte beslutningsveje 

BLIVE EN DEL AF ET IKKE HELT ALMINDELIGT KONSULENTHUS

Ring eller skriv til os. Vi vil rigtig gerne lære dig at kende.

Vi mener, at det bør være sikkert for patienter at modtage medicin. Medicinen skal hjælpe patienter med at komme sig og have færrest mulige uønskede bivirkninger.

cs

Hvem er vi?

Genau & More er et værdibåret ingeniør og konsulenthus, der tilbyder quality & complianceydelser indenfor farmaceutiske industri specialiseret indenfor IT & Automatik. Vores kunder er primært medicinal- og medical device virksomheder.

Vi tror på, at vi sammen er stærkere end hver for sig. Derfor er vores medarbejdere vores største aktiv. Vi har ikke udelukkende fokus på udfakturering, KPI’er og personligt salg, som ellers ville være forventeligt for et konsulenthus. 

Du vil opleve, at vores fællesskab og kultur spiller en vigtig rolle i hverdagen. Vi prioriterer intern tid til at mødes for at få fælles oplevelser.

Vi sparrer med og lærer af hinanden, og vi har det sjovt sammen. Du vil også opleve en kultur, hvor både vores personlige og fælles kompetenceudvikling vægtes meget højt.

Vores team består af nogle af branchens mest erfarne og velansete kollegaer, der kender til alle IT & Automatik-udfordringer og løsninger i GMP regulerede miljøer.