Karriere
Kom med på holdet

Genau & More får ny medejer og Vicedirektør

Del denne side:

Det danske Life Science ingeniør- og konsulenthus, Genau & More, udvider for første gang selskabets ejerstruktur, med tiltrædelsen af ny vicedirektør og medejer. Efter mere end ti år som anerkendt leverandør til danske og internationale Life Science-selskaber, tager Genau & More nu næste skridt i en ambitiøs vækstplan. Sammen med en kompetent bestyrelse står den nye ledelse stærkt og ser frem mod høj vækst.
En naturlig udvikling

Den 1. januar 2022 er Simon Bagger tiltrådt som Chief Operating Officer (vicedirektør) og er ved samme lejlighed indtrådt i ejerkredsen. Stifter og CEO, Henrik Johanning, udtaler: ”Simon har været ansat siden 1. februar 2019 med ansvar for vores afdeling i København og overordnet forretningsområdet IT & Automation. I den periode er afdelingen i København vokset markant både i forhold til nye kolleger og klienter. Simon har opnået en kommerciel tyngde og driftsmæssig erfaring, der naturligt gør ham til en nøgleperson for os”, fortæller Henrik Johanning og fortsætter:

”Simons nye primære medansvar bliver at vækste Genau & More A/S i henhold til en ny strategi, som vores bestyrelse, ledelse og organisation netop har godkendt, og som Simon i øvrigt selv har været med til at forfatte. Derfor er det også naturligt, at han nu får en større rolle og medansvar til at løfte dette arbejde”.

Stærk bestyrelse - styrket grundlag

I 2021 trådte Ellen Trane Nørby, Jørgen Damsbo Andersen og Christian Ilsøe ind i selskabets bestyrelse som et led af den ambitiøse strategi om yderligere at udvikle forretningen og styrke en i forvejen stærk position. Med tiltrædelsen af Simon som COO og partner er næste fase af strategien, ifølge Henrik Johanning, nu søsat: ”Det er en rigtig spændende udvikling for vores virksomhed – en mindre virksomhed, men med et enormt potentiale. Jeg er meget glad for, at Simon nu er med som partner i realiseringen af dette potentiale. Hans erfaring og indsigt i dansk Life Science er en styrke for os og vores klienter”.  

Det rigtige match – den rigtige kultur

”En af grundene til, at jeg i 2019 startede i Genau & More, var Henriks anderledes måde at drive ingeniør- og konsulentforretning på. Jeg kom selv fra konsulentbranchen, hvor faktureringsprocenter ofte fylder meget”, siger Simon Bagger og fortsætter: ”Men i Genau & More oplevede jeg en fleksibilitet og et syn på det hele menneske, som var radikalt anderledes og helt afgørende for min indtræden i virksomheden – både som ansat på daværende tidspunkt og nu også som COO og partner. Derfor er jeg utrolig stolt og glad for dette nye kapitel i Genau & More”. Og netop måden at gøre tingene på er centralt for den nye partner:

”Med den vækstrejse, vi er på nu, så er det alfa og omega, at vores ansatte er glade og relationerne til vores klienter er gode”, fortæller Simon. ”Vi vil meget gerne bidrage til at nedbryde fordommene om den klassiske konsulentvirksomhed, hvor økonomi og faktureringsprocenter er primære måleparametre, og hvor man er ”på”, fra man står op, til man går i seng. Den tid er ovre – vi gør tingene helt anderledes fleksibelt efter devisen ”work anywhere, anytime”, og vi kan se, at fleksibiliteten, kombineret med den høje kvalitet i vores arbejde, hænger direkte sammen med vores kultur og medarbejdernes trivsel. I sidste ende vil det også komme vores klienter til gode, at vi har fagligt dygtige og personligt velbalancerede medarbejdere”, slutter Simon Bagger, nytiltrådt COO og partner.

 

Fakta Genau & More:

Et anerkendt dansk ingeniør- og konsulenthus, specialiseret i at udvikle, implementere og fastholde den nødvendige kvalitet for producenter af lægemidler, medicinsk udstyr og hospitaler. Det handler om business support, konkurrenceevne og License to Operate. Det sker igennem kvalitetsprocesser, så virksomhederne er inspektionsparate og imødekommer krav til lovgivning og kvalitet – kort sagt: Compliance for Life Science-virksomheder.

For yderligere information – kontakt Stifter og CEO, Henrik Johanning på 51359268

 

Pressebillede: download

Hvis du vil høre mere om hvordan Genau & More kan hjælpe dit firma, så kontakt

Henrik Johanning

CEO & seniorkonsulent
IT & Automation / GAMP, Regulatory Affairs, Project Management, Management Consulting, GMP, Træning

Læs mere om

Genau Shares

FDA-483 observations and warning letter citations 2019 – 2020

John Lee, Video 2 of 9

Kollegafilm - Lars Brandt Holst

Mød Juniorkonsulent Lars Brandt Holst

Topledelser sætter kvalitet øverst på agendaen

Kvalitet og compliance var nok ikke tidligere et begreb som trak overskrifter, og typisk blot en stabsfunktion under...